…for vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når man ud fra en dyb forståelse af brandet og forretningsudfordringen sætter det stærkeste hold til at løse opgaverne. Kernen hos os er et stærkt strategisk og kreativt team, som alene eller sammen med specialkompetencer fra ind- og af og til udland arbejder tæt sammen med vores kunder om at skabe løsninger, vi alle kan være stolte af.
Stoltheden kommer først og fremmest af at udvikle idéer, der gør en meningsfuld forskel for brandet og for dem, det er her for. Altid baseret på en dyb forståelse af de menneskelige sandheder, der driver adfærd og fortalt på en emotionelt engagerende måde. Det er det, vi mener, når vi refererer til McCann’s grundprincip siden 1912: Truth Well Told.
Men den kommer lige så meget af at se hver opgave – lille som stor, strategisk som taktisk – som en mulighed for sammen med vores partnere eller vores kunders partnere at gøre lidt mere, end der forventes eller bliver bedt om. Det lyder måske som en kliché, men vores erfaring er, at generøsitet er lige så vigtigt som mod og ærlighed i kreative projekter. Og den ultimative tilfredsstillelse opnår vi, når vi er ambitiøse på brandets vegne, men pragmatiske på kundens, så hver opgave løfter niveauet. Nogle gange meget og andre gange bare det lidt, der skal til.
Er du på udkig efter et nyt bureau? Så kontakt os meget gerne til en uforpligtende snak om, hvordan vi bedst kan assistere dig og din virksomhed.